Der ingenting i vejen, nej Tingene finder egne veje Viljen vil ikk' lege legen Så la mig spejle mig, la mig spejle mig Jeg forsøger' finde mig selv Så jeg søger ind i mig selv Jeg ved ikk' om en kvinde ka' hjælp mig Men jeg giver hende hele min sjæl. Som en vind der blæste Til en vintergæk Som med et glimt er væk Nede i en rindende bæk Som en vinterblæst Blev til en vind der gik Som med et glimt var væk Hvor er mit in-tro-spekt? Jeg vender vrangen ud af øjnene Kigger ned af gangen nedad fløjene blanke og høje søjler, ranglede og bøjende, belagt med en trang til at synge tusinde sange der er støjende jeg får minderne vækket, og verdensrummet isoleret så de inderste vægge ikke kan knække og brække sig i sprækker, splintret og flækket så himlen er dækket, og jeg må finde guld i kaos! Så jeg griber min pen eller pensel, tar' mine hænder for fjæset og ser igennem fingrende med dem - min plan var at male et billede til hende men det ikk' mere to ord i mit univers! Venter på du gætter det gækkebrev som jeg sendte Selvom jeg selv har lavet det så enkelt, du kun kan læse det ordenligt Eller la' mig rette det! slettelakken er nem at takle det skal stå rigtigt - ikke' vakle - for nu blæser stormen" Men har du ikk' næse for det Så ka' jeg tude, til jeg regner med du næsten forstår det så når det står ned i stive stænger, så kan vi blive venner - la' mig fortælle en historie Der ingenting i vejen, nej Tingene finder egne veje Viljen vil ikk' lege legen Så la mig spejle mig, la mig spejle mig Jeg forsøger' finde mig selv Så jeg søger ind i mig selv Jeg ved ikk' om en kvinde ka' hjælp mig Men jeg giver hende hele min sjæl. Som en vind der blæste Til en vintergæk Som med et glimt er væk Nede i en rindende bæk Som en vinterblæst Blev til en vind der gik Som med et glimt var væk Hvor er mit in-tro-spekt?

Åben en bog, læs i en bog Og fortæl hva' der står i en bog, (bog, bog, boooog) Du sku' - åbne en bog, og læse i den bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog (nooo) (Så) åben din bog, læs i din bog Og fortæl hva' der står i din bog, (bog, bog!) Du sku' - åbne din bog, og læse i din bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog (ooooh) Jeg får stress af skolen, og tankerne der formindsker min præstation, -(såeee) jeg sidder fast i stolen, jeg orker ikk' at slæbe min taske to kilometer, med en plastikpose' hjem i skyggen, fordi jeg glemte min cykel (eeejjj) Jeg' ikk' et stræbende mandsidol, tværtimod For jeg lar' min klasse tro, at jeg har et hashmisbrug - Så ka' det hænde at jeg får lidt plads til ro - og det ville være en venlig nyhed, for jeg er nemlig typen - Som er lidt doven, og som prioriterer forkert ignorerer det jeg har lært, ved at le af det sværre uden at be om papiret, jeg glemmer hva' lærerne siger fokusere på sager, de fleste de ser som sære! men som sagt (vejrtrækning) så går skolen ud på at glo i en bog, og bruge sit sprog (hah!) som jeg gør lige her, så jeg spørger lige læreren om jeg må pjække fra dansk - (Nææææh du ska'!) * Åbne en bog, læse i din bog Og fortælle hva' der står i en bog, (woow) Du sku' - åbne en bog, og læse i den bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog (nooo) (Så) åben din bog, læs i din bog Og fortæl hva' der står i din bog, (yoooo) Du sku' - åbne din bog, og læse i din bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog (ooooh) * Men hvorfor ska' jeg, la' jer, lærere lærer mig at lagre viden I tager tiden fra mig, og det' jeg ved a' være skide træt af Men jeg må sluge min ære og bide i græsset, For jeg ikke ligesom andre, så jeg er pisse bang' for ikk' at klare det, -(jeg var ikke sikker fra starten!!) Men nu slår det klik og jeg' helt fraaaa den (Men jeg) klarer mig, for nu har jeg et arbejde - (plus jeg' flyttet væk fra min markvej) de siger, at vi skal gøre, som de gjorde Fra vi' børn til vi store, bare prøv på at (spørge din moooooaar!) Jeg har aldrig - lukket min mund og åbnet en bog jeg ikk' tumpet men klog, næsten dumpet men bestået Det går op ad bakke, som en trappe, jeg' en snegl på en stejl vej, (NEJ!) det' ikke nok at blaffe, bilerne de stopper aldrig, og det' svært at holde gang i både krop og rap, for selv med nok af mokka kopper kaffe, får jeg bare ikk' Åbnet min bog, læst i min bog Og fortalt hva' der står i min bog, Jeg sku' - åbne en bog, og læse i den bog Og skrive hva' der sto' i min bog, og bli' klog (Så) åben din bog, læs i din bog Og fortæl hva' der står i din bog, Du sku' - åbne din bog, og læse i din bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog Så fik jeg færdiggjort, mit sidste gymnasieår jeg føler mig snart som tresårig, badboy med pagehår og hjernen? - (den har jeg sgu' glemt at bruge) tre år på skolebænken ku' kun gi' mig en studenterhue Forældre ku' fortælle mig, (at nu venter uge, efter uge Kæmper du, hårdt er der næppe flere ulemper nu") (Stoltheden?) - (den ska' sluges, bogen den ska' du) læse færdigt før de finder dig og fanger dig i lænestolen smider dig for løverne, der bider dig i stykker til du ønsker du, havde læst det som skriver om i bøgerne de hiver mig til prøver men, det blæser jeg på ("Selvfølgelig læste jeg bogen, hvorn' blev jeg ellers så klog") ("Professer i sprog?") det tror jeg næppe men jo tusind tak for komplimenten, og la' mig fortælle en joke (Yo) Kender du den om den dumme pige, der vendte sig rund lige, efter sin mundtlige eksamen, og sagde ("jeg fik kun ti") Åben en bog, læs i en bog Og fortæl hva' der står i en bog, (woow) Du sku' - åbne en bog, og læse i den bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog (nooo) (Så) åben din bog, læs i din bog Og fortæl hva' der står i din bog, (yoooo) Du sku' - åbne din bog, og læse i din bog Og skrive hva' der sto' i din bog, og bli' klog (ooooh)

Det her er ikk' en sang, det' et råb om hjælp (Hjælp!) - for jeg kan ikk' forstå mig selv! Jeg tænker tanker, tænker tanker, - tanker op, mens ting går ned, Det her er ikk' en sang, det' et råb om hjælp - for jeg kan ikk' forstå mig selv! Jeg tænker tanker, tænker tanker, - tanker op, mens ting går ned, * Dagene går, og tiden den løber ud af uret, ind i indersiden af øret Hvem er det der banker i min trommehinde? det Den samme der slukkede solen og tændte for måneskindet Så, jeg må finde noget nyt at prøve for min lytter lyder det som om jeg spytter vrøvl men jeg tygger drøv - som en ko på marken jeg har brug for sparket, - ikke tænke skidt, pyt og øv! Mine bekymringer de bekymrer sig så jeg skynder mig, at løbe min vej, hastigt stands ikk' - måske kommer jeg andensidst Men jeg vil vinde, ikke tabe - ansigt Jeg må stå ved hvem jeg er, jeg har svar nok - gider ikke' lede efter flere Jeg må stå ved hvem jeg er, la' mig vide hvem af jer, der ved hvem jeg er! * Jeg tænker over at jeg tænker over at jeg tænker over at jeg tænker ingenting går over hovedet på mig, Men jeg tænker overhoved ikk' på mig selv, og hvis i troede på mig Er det sandt nok, når jeg siger jeg lyver mens idéerne, bliver skrevet ned og lavet til papirs-flyvere i min tegnestue, i mit lille legehus se mig lave farveløs regnbue Når jeg vil male mit billede udadtil, Og skabe et spil - hvor det alt eller intet det tab eller vind det - så slug din pille se mig sammen sætte hele puslespillets tusinde dele, (shhhh) Mussestille, ikke højlydt og støjfyldt men jeg kan bare ikke høre min døgnrytme skærper nøje synet, hæver øjenbrynene men jeg kan snart ikke se igennem røgskyen * Mit liv er som en, film med kommentarspor og jeg spiller rollen, i den som en skarnsbror en lille trold, en hidsigprop, et barn, der tror at vi ligeså godt ku', speede' det op i fast-forward Jeg smiler flot men ligner nok en marsboer ved at døren knirker sådan - cirka klokken kvart i to og før det hører jeg bilen komme, ind og holde i carporten men familie-ånden, virker som en fare for mord Vi taler kun, hvis vi ikke står og skråler Og jeg falder kun når jeg ikk' har noget at stå for for står jeg ikk' forstår ikk en skid og så må jeg må stå for skud - jeg råber hvorfor!? Og tænker, jeg forstår sikkert ingenting for jeg ældes ikk' et år, ved at ligge i sengen og tælle flere får oppe i himmelen Når jeg fælder flere tårer end jeg spilder mælk * Jeg har en glødende passion når mit bål er tændt Men hvis min sål er klemt, kan det ikk' gå mig vel? Så det her er ikk en sang, det et håb om selv den mindste smule optimisme ikke slås ihjel

De snakker, snakker, snakker, snakker, spytter deres tekster De snakker, snakker, snakker, men jeg lytter ikk' efter Jeg snakker, snakker, snakker, til jeg knytter min kæft og De snakker, snakker, snakker, men jeg lytter ikk' efter Der er alligevel ingen, der lytter til hva' jeg siger - opgivende suk…. der flere lugte, der hundredvis af bagerier - holdninger, som tvinger, tommelfingeren nedaf - < når man lægger ud, må fornuft gern' ledsage Sub-djekt-ivi-tet! - hænger meget sammen med om man vil blive set og Hvem vil ikk' det? det' temmelig fedt for flere - men det sikkert mere, nemt at negligere dem der ser det her, hvem end det nu er - Men jeg håber bare på I elsker det I ser! selvom I ku' være, fæle og spekuleret, - Og fortælle, mig det' forklædt som et decideret forsøg på at sælge et væltet mesterværk (break) eller vælge bare at glemme det, for det så pissesært! så kommer der bare, endnu mere, vending om hvordan at man laver en sang der penetrerer eller lægger anker uden tanker på pengetræer! --- tankerne tænker sig selv! og det banker inde bag, lamperne blinker, der' mange ting der, snart fanger mit indre argumenterne er klamme og de stinker - og det rammer dem der aldrig helt får sagt det de mener så klappen den går ned selvom snakken den blir' ved - så det' karma, det' ikk' bare en langefinger Det' pissewack at være diplomat, et vidt begreb - så få din mening ud, og gi' dem piskeslag la' dem ende på en sidsteplads - la dem bælle en hel Whiskey flask', -> for du' finere end dem - og de finere end dig, -> så I ligner hinanden, - nu griner de - neeej, hvor det pinligt Men kampen er tabt fordi tampen er brændt - og der brændende varmt, og nu mangler vi bare at den plaprende skare, bliver samlet sammen - til konkurrentens fare Jeg ikk' bange jeg bare, - ikk' klar til de fejler og mangler jeg har Og det bare ikk' rart når de tramper i takt - og får chancerne dræbt når de banker dig straks Så glem hva' du tænker, sig' hva' du mener --- spænd ben for din plig, for du vinder, hvis ikke du bukker dig, finder du de nikkedukker der, - sikkert er dummere, og slikker dine krummer op! bukker under for, presset og binder sig på mund og hånd, Så det ender me', at du, fortæller dem, at de ikke siger dig noget, som stumme folk

Vi vader alle rundt her, sovende for der ikk nogen grund til at vågne giv dem rene linjer, for så fungerer borgerne for de gider ikk' at fundere over det * (Det dommedag), og man glemte sit tilbageblik For vi så vandt til at spilde på vores hagesmæk tør ikke tage et skridt, eller fjerne støvet hellere se på verden bløde, - vi så hjerteløse hjernedøde, afspejler det vi havde før, med en kvindestemme kigger bag min gadedør men der er ingen hjemme vi kan ikke finde fjenden, ingen glor om hjørner og det er BARE, som om du ikke HAR et SVAR når de spørger dig (Hjertelig velkommen), se på vores introbanner tag en folder, eller tag et kig på vores infostander Vi lever i en "se mit alter ego-alder" se du danser, flot på scenekanten, inden du falder (fra reden), og daler (fra træet), som et blad, falder du ned, og lander på gaden -> mellem alle facaderne, mellem glade og vrede - uden en chance for at vide hva' der er hvad * (Sidste klokkeslag,) nu gælder det nu tæller de stemmerne, så råb lidt højere venstre, højre, venstre, gå til det støjer - tramp på dem, skrål til de bøjer sig Vi skaber kunstig noia luften er tyk, og det' til at blive grundigt høj af de tåbelige løgne men åben din øjne Du ikk engang nøgen når du tar dit smukke tøj af (Så gør noget,) spørg om råd, brug dig selv - Du gider ikk' dække bord, og æde lorten, vel? og tror du selv, at det er sort uheld at livet møder dig på midten til en stor duel? Du en dagdrømmer, (drøvtygger), prøv lykken, før du sløvt støvfnugger dig igennem døgnrytmen Du vil gerne sove længere, på røven i seng men du må op igen for du' er en søvngænger

Vågner med et Z - stadig hængende over hovedet i en kæmpe skov af rod - nu samler jeg rester sammen igår havde jeg så mange procenter i mit blod jeg glemte hvor jeg boede så jeg må hjem og sove ud, for mit kranie det rasler, jeg har et som en dranker, som der aldrig forandrer sig har fejl og mangler der banker mig - jeg betragter andre der, famler med armene fremme, og fanger svar men jeg vandrer bare, på min egen tankegang, så langt derfra! Der hverken liv eller glade dage i helvede Jeg ville male fanden på væggen, hvis jeg havde en pensel Men jeg har mit kladdehæfte endnu men før jeg får skrevet min tekst ned, er siderne revet og flænset itu og jeg skriver i tværret blæk, men besidder da stadigvæk det' jeg ska bruge - så jeg bestiger da bjerget let, må jeg da tro for tro flytter bjerge, men jeg kommer ikk' over det jeg kommer videre med et spadestik, eller to!